PerB Cars

Rådgivning om leasing kan spare dig både penge og ærgrelser

Uigennemskuelige priser, kringlede aftaler og manglende klar besked om, hvordan du er stillet ved leasing-periodens udløb, kan hurtigt gøre leasingen af din drømmebil til en kedelig fornøjelse.

Men med de rette rådgivning fra PerB Cars, kan vi spare dig både for mange penge og mange ærgrelser – også selv om du ikke indgår leasingaftalen med os.

Du ender nemt med at sidde i fælden


Alt for mange leasingselskaber fokuserer på at give kunderne så lav en månedlig ydelse og så lavt et førstegangsbeløb som muligt. Det betyder, at du nemt ender med at stå med en bil, hvor restværdien slet ikke lever op til dine forventninger, når leasingperiode er overstået.

Det giver dig en grim økonomisk overraskelse, hvis du har valgt en leasingmodel, der stiller dig ugunstigt ved leasingperiodens afslutning. For der er kun én til at betale efterregningen – og det er dig!

Derfor er det vigtigt, at du får valgt den rigtige leasingmodel!

Der findes så mange leasingmodeller – hvilken er den rigtige?


Som udenforstående er det svært at gennemskue junglen af leasingmodeller: Flexleasing, splitleasing, sæsonleasing, operationel og finansiel leasing. Hvad skal du vælge, og hvilken leasingmodel passer bedst til dig, din økonomi og din drømmebil. Og hvad gør leasing bedre end køb eller almindelig finansiering i din situation?

Vi giver dig klar besked i et sprog, der er til at forstå – og med nogle beregninger, der er til at stole på og til at gennemskue. Med rådgivning fra os bliver du ikke i tvivl om, hvad du skal vælge.

Troværdig rådgivning kræver erfaring og tillid

Hos PerB Cars har vi mere end 60 års erfaring med at handle biler. Både kontant, gennem finansiering og ved hjælp af de mange forskellige leasing-modeller, der findes på markedet. Derfor ved vi, hvad vi snakker om, og kan guide dig sikkert frem til den rigtige finansiering af netop din drømmebil! Så behøver du hverken ligge søvnløs om natten, eller stå med håret i postkassen, den dag din leasingperiode slutter.


Find vej: PerB Cars ApS · A.P. Møller Alle 39 A · 2719 Dragør

Hvad er op og ned på de forskellige leasingmodeller


Ønsker du at lease din drømmebil, kan du gøre det enten privat, gennem dit firma eller din arbejdsgiver eller ved at fordele leasingydelsen forholdsvist mellem privat og erhverv.

Den valgte leasingmodel kan så afvikles efter fire modeller, som igen kan kombineres til et væld af forskellige måder.

Hvilken kombination af mulighederne, som er den rigtige for dig, kan det være meget svært at gennemskue for dig som forbruger.

Er du klar til at lease din næste bil?


Er det nu, du skal have opfyldt dit ønske om at komme ud og køre i din drømmebil?

Så betaler det sig at slå koldt vand i blodet og nøje overveje, hvilken finansieringsmodel der er den rigtige.

Her vil leasing oftest komme op som en ideel mulighed, fordi den stiller dig, dit firma eller din arbejdsgiver mere gunstigt på en lang række punkter.

Men der er også en masse faldgruber i leasing – og tilfælde hvor leasing slet ikke kan betale sig.

Hvem står med bilen efter leasingperioden?


En meget vigtig detalje ved alle leasingaftaler er, hvem der står med ansvaret for bilen, når leasingperioden er overstået! Her er der generelt to muligheder:

  • Operationel leasing: Her afleverer du bilen retur til leasingselskabet efter leasingperiodens ophør. Det svarer til at leje bilen. Dog skal du være opmærksom på, at du kan få en efterregning, hvis leasingselskabet vurderer, at bilens stand ikke svarer til det forventede. Her kan der være stor forskel på ordlyden, og hvor nøjeregnende de forskellige leasingselskaber er.
  • Finansiel leasing: Her skal du købe bilen til den pris, der står angivet i leasingkontrakten, når leasingperioden er forbi. Du kan så vælge at købe bilen kontant, få den finansieret på traditionel vis, tegne en ny leasingaftale eller sælge bilen, og ad den vej score en eventuel økonomisk gevinst – eller eventuelt et tab, fordi vurderingsprisen i kontrakten har været for optimistisk.


Uanset hvilken model du vælger her, kan det altså betale sig at passe ekstra godt på din leasingbil. Det vil sige overholde alle service (de kan også indskrives som en del af leasingydelsen), køre pænt og sørge for, at bilen er ren og velholdt.

Kan leasing altid svare sig?


Det er ikke altid leasing kan svare sig. Er drømmebilen ældre end 4-5 år, vil værditabet på bilen oftest være meget større end med en nyere bil.

Samtidig er gevinsten ved at lease en bil i en af de lavere prisklasser knapt så stor. Her vil en traditionel finansiering oftest være lige så billig.

Det betaler sig med erfaren og ærlig rådgivning


Som du kan se, betaler det sig altid med erfaren og ærlig rådgivning, når du skal sammensætte den bedste måde at finansiere din bil på. Det får du hos os! I et sprog der er til at forstå og uden nogen omsvøb – og uden nogen fortielser.

Vælger du derudover at lease din bil gennem os, sker det på en leasingaftale, der læner sig op ad både FDMs og SKATs anbefalinger på området. Det synes vi, giver dig den mest fair aftale og sikrer dig bedst muligt både økonomiske og beskatningsmæssigt.

Så vil du have ærlig og erfaren rådgivning om leasing, er det os, du skal kontakte.

Ring på +45 8770 3199 eller send en mail til [email protected].

Så finder vi den finansiering af din drømmebil, der stiller dig bedst.

Casper B. Christensen - PerB Cars ApS

Privat, firmamæssig eller delt finansiering

Ønsker du at lease din bil, kan du enten vælge at betale personligt, lægge udgifterne over i dit eget firma eller få din arbejdsgiver til at lease bilen. Vælger du en af de to sidste muligheder, kan firmaet trække alle udgifterne til bilen fra.

Du kan også vælge den såkaldte splitleasing. Her fordeles leasingydelsen mellem dig privat og dit firma eller din arbejdsgiver i forhold til, hvor stor en andel af det samlede, årlige kilometerantal, du har kørt privat. Herved slipper du for at blive beskattet for værdien af fri bil, og firmaet kan trække deres andel af udgifterne fra.

Slip for at betale hele registreringsafgiften og nedsæt værditabet

Vil du skære en virkelig stor post af leasingudgifterne, kan du vælge en leasingmodel, hvor du kun betaler registreringsafgift og værditab på bilen for den periode, leasingaftalen løber over – eller den periode af året, hvor du kører i bilen.

Vælg mellem:

Flexleasing er en virkelig populær leasingmodel, fordi du netop kun betaler værditab og registreringsafgift for leasingperioden. Det giver dig din drømmebil til en meget lavere pris. Samtidig får en bil, hvor værdien af bilen ikke er påvirket af registreringsafgiften.

Sæsonleasing fungerer ved, at du leaser to biler på samme kontrakt. En smart sportsvogn til sommerperioden og en praktisk SUV til vinterkørsel. Igen betaler du kun registreringsafgift og værditab for de måneder på året, hvor du kører i bilen.